FødevareWatch

Kellogg melder sig ind i planteburger-krigen med nyt produkt

Amerikanske Kellogg lancerer en plantebaseret hakkebøf lavet på soja, som skal minde om kød.

Foto: PR/Kellogg

Endnu en aktør kaster sig ind i burgerkrigen, nemlig amerikanske Kellogg, der lancerer en plantebaseret bøf lavet på soja. Det skriver Bloomberg.

I starten af næste år vil Kellogg begynde at sælge produktet under serien Incogmeato, der samtidig også vil få en ny version af produkterne chik n tenders og chik n nuggets, som er alternativer til kylling, fremgår det.

Kelloggs adm. direktør Steve Cahillane siger, at bøffen vil "bløde på grillen", og virksomheden planlægger, at produktet skal stå side om side med kødprodukterne i supermarkederne.

Kellogg har i årevis haft frosne vegetarbøffer i sortimentet, men det har været med ingredienser som bønner og svampe. Nu går virksomheden altså bevidst efter at få plantebøffen til at ligne og smage af kød.

Dermed melder Kellogg sig ind i direkte konkurrence mod aktører som Impossible Foods og Beyond Meat, der forsøger at ramme fleksitarer, som ønsker at minimere deres kødforbrug ved at spise kødlignende alternativer.

Forsker efter grønne burgere er blevet en milliardforretning: Bedre for miljøet er det altså heller ikke

Danish Crown går ud i markedet med hybridbøffer

Smithfield Foods er det nyeste skud på den plantebaserede kødstamme

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier