FødevareWatch

Novozymes halter langt efter analytikernes estimater

Enzymkoncernen klarede sig værre end ventet i andet kvartal målt på både omsætning og indtjening. Koncernen holder dog fast i forventningerne for resten af året.

Foto: Daniel Hjorth / Ritzau Scanpix

Selskabets omsætning lød på 3458 mio. kr. i kvartalet, mens den organiske vækst var minus 2 pct. Analytikerne havde ifølge et estimat fra selskabet selv ventet henholdsvis 3550 mio. kr. og en flad organisk vækst på 0,0 pct.

I samme kvartal af 2018 var toplinjen på 3498 mio. kr., og den organiske vækst var på 5 pct.

I andet kvartal 2019 landede driftsoverskuddet (EBIT) på 1189 mio. kr., hvilket svarer til en EBIT-margin på 34,4 pct. Analytikerne havde ventet henholdsvis 1200 mio. kr. og en margin på 33,8 pct.

I andet kvartal sidste år fik Novozymes et plus på driften på 957 mio. kr., hvilket svarede til en margin på 27,4 pct.

Fastholder forventninger til året

Novozymes fastholder forventningerne til 2019 om en organisk salgsvækst på 1-3 pct., mens EBIT-marginen fortsat forventes at lande i intervallet 28-29 pct.

Det oplyser enzymkoncernen torsdag morgen i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal.

Handelskrig: Kina giver Trump en lussing, der også gør ondt i Bagsværd

Novozymes-optakt: Småt med overraskelser efter nedjusteringer

Toldkrig får danske virksomheder til at se mod Kinas naboer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier