FødevareWatch

Britisk online supermarked beroliger markedet og stryger til tops

Den britiske Nemlig-pendant Ocado har en god dag på børsen, hvor aktien stiger over 10 pct., efter vækstudmeldinger for 2019.

Foto: PR

Aktien i det britiske onlinesupermarked Ocado stryger tirsdag til tops i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, efter at selskabet har været ude at berolige markedet.

Selskabet er således fortsat på vej til at indfri sine forventninger til 2019 trods en brand i et varelager tidligere på året, skriver Bloomberg News.

Selv om en brand på et automatisk varelager i den britiske by Andover påvirkede salget i første halvdel af året, venter Ocado stadig er vækst i år på op til 15 pct.

Udmeldingen kommer i selskabets regnskab for første halvdel af året, der er fremlagt tirsdag morgen. Her endte omsætningen på 888,3 mio. pund, mens driftsindtjeningen (EBITDA) var på 18,1 mio. pund.

Branden i februar vil ramme årets indtjening med 15 mio. pund, skriver Bloomberg News.

Ocado-aktien stiger tirsdag ved middagstid 10,9 pct. til 1298,5 pence. Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks bakker som helhed med 0,5 pct.

Nemlig.com vil udfordre pakkegiganter

Nemlig-pendant investerer 142 millioner i indendørs landbrug

Nemlig-pendant indtager Australien med nyt partnerskab

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier