FødevareWatch

Urtekram-ejer køber op i Tyskland

Den svenske Midsona-koncern har købt en tysk producent af nødde-, nougat og chokoladepålæg som led i sin europæiske vækststrategi.

Foto: Urtekram / PR

Den svenske Midsona-koncern, der for en lille håndfuld år siden købte danske Urtekram, fortsætter sin vækstrejse. Senest har koncernledelsen netop underskrevet en købsaftale på tyske Eisblümerl Naturkost GmbH, der laver økologisk nødde-, nougat og chokoladepålæg, hedder det i en meddelelse.

Eisblümerl integreres i Midsonas tyske selskab Davert, som man satte tænderne i så sent som sidste år. Opkøbet sker som led i Midsonas ambition om at vokse i nye europæiske markder gennem opkøb af større platforme og herunder lokale producenter.

"Vi ser opkøbet som en meget attraktiv tilføjelse til vores eksisterende platform Davert. Eisblümerl har både komplementære kvalitetsprodukter og produktionskapacitet, som forventes at kunne medføre attraktiv udveksling med den eksisterende struktur," udtaler Peter Åsberg, adm. direktør i Midsona.

Ifølge meddelelsen svarer købsprisen til, at Eisblümerl har en virksomhedsværdi på 83 mio. svenske kr.

Eisblümerl har hjemme i Lauterhofen nær Nürnberg. Virksomheden blev etableret i 1999, og blev inden salget ejet af Stefan J. Aster og Dietmar Langner. Begge fortsætter med at arbejde i virksomheden, oplyser Midsona

Urtekram-koncern vokser 29 procent – Danmark går tilbage

Urtekram-ejere er taget på europæisk opkøbsjagt

Urtekram-koncern i markant vækst

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier