FødevareWatch

Hård kamp om kunder presser Hereford Beefstouw i rødt

Der er hård konkurrence om de kødspisende kunder, lyder det fra ejeren af bøfhuskæden A Hereford Beefstouw, Lars Damgaard. Det har fået bundlinjen til at falde til millionunderskud.

Foto: Martin Kurt Haglund/Polfoto

Den faldende bundlinje hos Danmarks ældste bøfhuskæde, A Hereford Beefstouw, fortsatte sidste år med at dale. Det endte med et underskud på op mod 9 mio. kr.

Det skriver Børsen.

Ifølge ejeren, Lars Damgaard, er der kommet så hård konkurrence i branchen, at der snart er nogen, der må dreje nøglen om og lukke forretningen.

"Der er for mange om buddet – alt, alt for mange. Det er blodigt i restaurantbranchen, og det, vi ser, er kun starten. Jeg kan garantere dig, at der er nogle, der vælter," siger han til avisen.

Problemerne hos Hereford følger trit med andre bøfrestaurantkæder, der også føler konsekvenserne af den hårde konkurrence. Restaurant Flammen fik et markant fald i årsresultat i det seneste regnskab, mens også selskabet bag Mash også fik et millionunderskud.

"Men det er jo ikke første gang, der sker sådan en forandring på markedet. Det er de stærkeste, der overlever, og jeg er rigtig glad for, at vi har en god egenkapital. Den gør, at vi, uanset om der kommer nogle rigtig dårlige år, har noget at stå imod med. Egenkapital er nødvendig, for du kan ikke gå ned i banken og låne til en ny restaurant uden selv at have mange penge med," lyder det fra Lars Damgaard.

Flammen vil prøve sig frem efter tilbageslag: "Vi kommer ikke til at tromle afsted"

Trods stort 2018-underskud holder Mash-ejer fast i udlandet

A Hereford Beefstouw varsler underskud og nyt koncept

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier