FødevareWatch

Kæmpe vegansk optur på børsen

Torsdagens børsdebut for den veganske fødevareproducent Beyond Meats har budt på en kursstigning på næsten 150 pct.

Foto: Beyond Meat PR-foto

Amerikanske Beyond Meats, der producerer plantebaserede proteinholdige fødevarer til erstatning for kød, debuterer torsdag på børsen som en raket med en stigning på 147,5 pct., da kursen stiger til 61,88 dollar mod den udbudte kurs på 25 dollar.

Beyond Meats har i forbindelse med sin børsnotering solgt 9,63 mio. aktier til 25 dollar og således rejst ny kapital svarende til 241 mio. dollar.

Oprindeligt udbød Beyond Meats sine aktier i intervallet 19 til 21 dollar, men løftede intervallet til 23 til 25 dollar, og endte altså med at sælge aktierne i toppen af det niveau. Samtidig besluttede koncernen sig også for at sælge flere end det oprindeligt planlagte antal aktier, da selskabet først sigtede på at rejse 181 mio. dollar.

Beyond Meats har i sin ejerkreds flere kendte navne. Blandt andet stifter af Microsoft, Bill Gates, og skuespilleren Leonardo DiCaprio.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier