FødevareWatch

CO2-afgifter vil ramme dansk landbrug hårdt

Hvis der indføres CO2-afgifter, bliver dansk landbrug hårdt ramt, konkluderer de miljøøkonomiske vismænd i en ny rapport. En stor del af kødproduktionen vil rykke til udlandet, lyder det.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvis Danmark går enegang og indfører afgifter på udledning af CO2, vil dansk landbrug blive hårdt ramt. En stor del af kødproduktionen vil rykke til udlandet – sammen med CO2-udledningen.

Det konkluderer De Økonomiske Råd i en stor rapport, skriver Politiken. I rapporten har man regnet på, hvad det ville betyde for klimaet globalt, hvis Danmark går enegang og indfører afgifter på udledning af CO2.

Men resultatet finder forfatterne af undersøgelsen overraskende, for det viser sig, at "klimagevinsten i praksis kun er det halve af det, Danmark sparer. Og for landbruget er den reelle besparelse kun en fjerdedel," ifølge avisen.

Dog understreger miljøvismændene i rapporten, at CO2-afgifter overordnet er en god måde for Danmark at nå sine klimamål på.

"Den danske målsætning om klimaneutralitet i 2050 og vores internationale forpligtelser nås billigst muligt, hvis man sikrer ensartede CO-afgifter på alle udledninger fra Danmark. Gør man det, vil de globale udledninger kun falde med omtrent det halve på grund af lækage," siger Lars Gårn Hansen, professor i miljøøkonomi og medlem af formandskabet i De Økonomiske Råd i en udtalelse, ifølge Politiken.

Kristian Jensen: Selskaber som Arla og Danish Crown gør det muligt at nå verdensmålene

Økologisalget voksede 20 procent i Rema 1000

Dansk landbrugskoncern sælger CO2-neutralt kød til Netto, Aldi og Tesco

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier