FødevareWatch

Afrikansk svinepest i Kina sender danske priser på svinekød i vejret

Priserne på dansk svinekød er på vej i vejret som følge af et sygdomsudbrud i Asien. Situationen er omvendt gunstig for den danske eksport.

Foto: AP/POLFOTO/arkiv

Et slemt verserende udbrud af afrikansk svinepest i Kina betyder, at kinesernes egen produktion af svinekød er reduceret betydeligt. Også i Danmark kan situationen i Kina få betydning, da priserne på grisekød vil skyde i vejret.

Det skriver Berlingske.

"Forbrugerne kommer til at kunne mærke, at der er svinepest i Kina, men det kommer til at gavne de danske landmænd, fordi Kina allerede nu har øget importen af svin fra andre lande. Det vil man også kunne mærke på den danske eksport, men det er også med til at presse priserne op (i Danmark, red.), fordi der pludselig er en ny, øget efterspørgsel," siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Kinas er verdens største producent af svinekød, men med ankomsten af den afrikanske svinepest forventer man ifølge Berlingske, at antallet af grise vil falde med næsten en tredjedel, da man sandsynligvis kommer til at miste 130 mio. svin.

Kinesisk eksportboom luner i trængte landmænds lommer

Sultne kinesere sender slagteri på overarbejde i påsken

Ny rapport: Pest vil skære en tredjedel af kinesisk svineproduktion

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier