FødevareWatch

Carlsberg-formand udnævnt som formand i ny madspildstænketank

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsberg, skal stå i spidsen for en ny tænketank, der er sat i verden for at gøre Danmark til et foregangsland i forhold til FN's Verdensmål om madspild og fødevaretab.

Flemming Besenbacher er udpeget som bestyrelsesformand i den nye tænketank, der skal fremme forebyggelsen af madspild og fødevaretab. Foto: Gregers Tycho

Danmark skal være bærer af den absolutte førertrøje, når det kommer til forebyggelse af madspild og fødevaretab.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har nedsat en stor tænketank, der skal styrke den danske indsats.

I front for den syv personer store bestyrelse, som kommer til at stå i spidsen for arbejdet, har ministeren udnævnt Flemming Besenbacher til formand.

Udover Carlsberg-formanden finder man i bestyrelsen blandt andet også Selina Juul, stifter af organisationen Stop Spild af Mad, og Christine Nellemann, der er institutdirektør ved DTU Fødevareinsitituttet.

"På verdensplan spildes ca. én tredjedel af alle fødevarer. Madspild og fødevaretab er simpelthen én af vor tids store syndere. Så det er en vigtig opgave, som den nye bestyrelse skal løse sammen med de øvrige medlemmer. Jeg er sikker på, at det nye hold kan bringe den udfordrende dagsorden videre og få udviklet nye løsninger, som kan bruges både nationalt og internationalt, og få Danmark til at stå endnu tydeligere frem på den internationale scene. Det er helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at omstille vores produktion og forbrug af fødevarer, så det bliver mere bæredygtigt," udtaler miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Første opgave for bestyrelsen bliver at finde de omkring 35 personer, som tænketanken skal bestå af.

Tænketank: Et kolossalt miljø- og klimapotentiale i laboratoriefremstillede fødevarer

Rødvin og søde sager er en klimasynder ligesom rødt kød

Ny tænketank skal gøre op med danskernes conveniencetrang

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier