FødevareWatch

Basketkæmpe får plads i udfordret pizzakoncern

Den pensionerede basketstjerne Shaquille O’Neal har sagt ja til en bestyrelsespost i en stor amerikansk pizzakoncern, der senest har været udfordret af racistiske udtalelser fra stifteren.

Foto: Mark J. Terrill/RITZAU SCANPIX

Det er på alle måde en stor mand, der træder ind i bestyrelsen hos den amerikanske pizzakoncern Papa Johns.

2,16 meter høje Shaquille O'Neal, der nåede at spille 19 sæsoner i den amerikanske basketliga NBA, har placeret sin underskrift på et stykke papir, som giver ham en stol i bestyrelsen i koncernen, skriver Financial Times.

Efter karrierestoppet i 2011 har Shaquille O'Neal været kommentator og sidstge år åbnede han en restaurant i Las Vegas, ligesom han også ejer Krispy Kreme Doughnuts-franchise i Atlanta og en fin restaurant i Los Angeles.

Papa Johns har i det senste år kæmpet med efterdønninger af en sag, som koncernens stifter John Schnatter satte i gang i maj 2018.

Her brugte stifteren, der siden har forladt selskabet, under et konferencekald "n-ordet" med henvisning til en sag om NFL-spillere, der knælede under nationalsangen for at protestere mod politivold og racisme. Siden beklagede han udtalelserne, inden han i juli 2018 forlod selskabet, han startede i 1985.

Papa Johns har over 5000 restauranter i 45 lande, dog endnu ikke i Danmark.

Pizza Hut udvider levering af øl

Pizza-milliardær sagsøger sit eget firma

Amerikansk pizzakæde vil minimere stifters indflydelse

Stifter forlader pizzakæde efter racistisk udtalelse

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier