FødevareWatch

Reitan Distribution forlænger aftale med 71 butikker i fem år

Reitan-koncernens danske grossistvirksomhed har forlænget en vigtig aftale med en convenience-kæde, der har 71 butikker i Danmark.

Foto: PR

Reitan Distribution har ifølge en meddelelse haft held med at forlænge sit eksisterende samarbejde med OK Plus-kæden i yderligere fem år, og dermed skal grossistvirksomheden levere varer til de 71 butikker frem til 2024.

Reitan Distribution står også for distributionen til Rema1000, 7-Eleven, Q8 og Cirkle K og omsatte tilbage i 2017 for i alt 16,1 mia. kr.

Foto: PR
Foto: PR

"Tilbage i 2014 havde vi store ambitioner for OK Plus, og her har Reitan Distribution med deres forbrugerorienterede sortiment og høje kvalitet i leverancer på vare- og logistiksiden været med til at styrke vores kæde som et pålideligt convenience-brand med gode resultater til følge," siger Michael Djarnis, adm. direktør hos OK Plus.

Han tilføjer, at en del af arbejdet har handlet om at udvikle fødevarekategorierne, der ifølge direktøren har fået et løft i kædens butikker.

Reitan Distribution leverer i dag dagligt til mere end 900 butikker i Danmark, og selskabet er Danmarks største leverandør af convenience.

Samarbejdsaftalen træder i kraft september 2019 og løber sig til udgangen af august 2024.

Reitan Distribution har endnu ikke offentliggjort sine regnskabstal for 2018, men tilbage i 2017 voksede grossistvirksomhedens omsætning med 1,5 mia. kr. eller 10,1 pct., mens overskuddet gik frem med 24,1 mio. kr. fra 2016 til i alt 91,8 mio. kr.

"Reitan Distribution A/S har i 2017 fortsat den positive udvikling i såvel omsætning og indtjening. Hovedårsagen til den positive udvikling i omsætningen skyldes primært vækst i Rema 1000 og skal tilmed ses i lyset af, at Løvbjerg er stoppet som partner til lageret i løbet af 4. kvartal i 2017," hed det i 2017-regnskabet.

Rema 1000-ejere opkøber Baltikums største kaffekæde

Reitan Distribution i markant fremgang

Medie: Remas grossistvirksomhed vokset med 9,6 pct i år

Mere fra FødevareWatch

Alefarm Brewing gør klar til fordobling af ølproduktionen

I 2022 skal løftet indfries til Alefarm Brewingss investorer, der postede 27 mio. kr. i bryggeriet i 2020. Og med et toptunet produktionsfacilitet er der intet, der står i vejen for en stor skalering af selskabet, mener stifter og adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier