FødevareWatch

Konkursramte Dominos kan være på vej til at blive solgt videre

Kuratorer forsøger at sælge Dominos Pizza, efter selskabet blev erklæret konkurs i kølvandet på kundeflugt og skandale med fusk.

Foto: Henning Hjorth

Kun en uge efter at Dominos Pizza lukkede sine restauranter i Danmark, forsøger kuratorer nu at sælge de danske rester af den amerikanske fastfoodkæde. Det skriver Børsen med henvisning til en af de to kuratorer, Morten Hans Jakobsen, partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.

Han skal forsøge at skrabe penge sammen, efter konkursen har efterladt en større milliongæld hos pizzakædens kreditorer.

"Vi arbejder på et salg, og vi har identificeret en stribe interesserede. Vi har nogle stykker, der har erklæret interesse, og så har vi nogle, som kan være interesserede," siger Morten Hans Jakobsen til Børsen.

Han vil ikke være mere konkret, men nævner overfor mediet, at der siden konkursbegæringen 2. marts er blevet arbejdet på at finde interesserede købere til at overtage driften af de sidste 22 restauranter i landet.

Dominos Pizza drejer nøglen om i Danmark

Dominos har nu lukket hver tredje danske restaurant i kølvandet på skandale

Skandale får Dominos til at lukke syv butikker

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier