FødevareWatch

Dansk Industri om brexit: Fødevarebranchen bliver hårdest ramt uden aftale

Selvom både EU-kommissionen og danske myndigheder arbejder for at mildne konsekvenserne, kan Brexit forskyde global fødevarehandel, ifølge Dansk Industri. "Det er et skrækscenarie, der rækker langt ud over landets import," lyder det.

 Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

Fødevarebranchen er den gruppe i dansk erhvervsliv, det vil gå hårdest ud over ved et hårdt Brexit. Storbritannien importerer omkring en fjerdedel af deres samlede forbrug af fødevarer, herunder bl.a. dansk gris, smør, fisk og andre danske madvarer for omkring 10 mia. kr. Hvad, der skal blive af den andel efter brexit, er usikkert. Det skriver DI Business.

"Det er et skrækscenarie, der rækker langt ud over landets import. Det vil basalt set rykke ved store dele af verdens ruter for fødevarehandel. Det kan på nogle måder sammenlignes med situationen, der opstod, da Rusland lukkede ned for fødevareimport, og branchen måtte på meget kort tid finde alternative markeder. Det vil bare være endnu mere omfattende," siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer, til DI Business.

EU-kommissionen og danske myndigheder arbejder dog på at begrænse effekterne – også selvom det ender uden aftale. Brexit uden aftale risikerer at koste dansk vareeksport 26 mia. kr. årligt, ifølge en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet. To tredjedele af nedgangen svarende til 17 mia. kr. vil ramme fødevareindustrien og relaterede brancher.

Dansk topchef i britisk Dr. Oetker: Brexit fylder ekstremt meget

Stor brexit-usikkerhed bekymrer: "Det her er helt uhørt"

Minister advarer firmaer: Gør klar til hårdt brexit

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier