FødevareWatch

Erhvervsmand sælger det meste af fynsk mikrobryggeri

Bryggeriet Flakhaven har fået ny ejer, og han forventer, at forretningen fremover kommer med langt bedre resultater.

Foto: Google.

Den fynske erhvervsmand Michael Sandal har de seneste to år været eneejer af Bryggeriet Flakhaven, der ligger i Odense Rådhus, og som også fungerer som restaurant. Nu har Sandal solgt 75 pct. af aktierne til den 29-årige køkkenchef Jesper Danielsen, mens han selv beholder de resterende 25 pct.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Bryggeriet Flakhaven har de seneste år lavet markante underskud. Et netop offentliggjort regnskab for 2017/18 viser et underskud på minus 3,0 mio. kr. efter skat, mens regnskabsåret 2016/17, der var selskabets første, endte med et underskud på 2,4 mio. kr.

Det nye regnskabsår begyndte 1. juli 2018, og indtil videre tyder det ifølge den nye ejer på, at bundlinjen til sommer kan skrives med den sorte tusch.

"Det er gået virkelig godt siden da. Vi har haft overskud, og derfor ser jeg optimistisk på hele året. Der kan ske uforudsete ting, så jeg tør ikke garantere, at vi får overskud. Men lige nu er vi på vej mod det," siger Jesper Danielsen til avisen.

Michael Sandal garanterer som en del af aftalen for selskabets likviditet frem til 30. juni 2019.

Lagermedarbejder melder om systematisk snyd hos politianmeldt ølgrossist

Fynsk brygmester brygger igen

Stor uenighed om fynsk mikrobryggers fald

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier