FødevareWatch

Hver dansker spiser i gennemsnit over 50 kilo kød om året

Selvom flere danskere vælger at have en eller flere vegetariske dage om ugen, er forbruget af kød per indbygger på over 50 kilo årligt.

Foto: POLFOTO

Hver dansker på mellem 4 og 75 år indtager i gennemsnit 52 kilo kød om året.

Det viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, som DR har kigget nærmere på.

Heraf udgør rødt kød 44 kilo om året. Det betyder, at danskerne i gennemsnit spiser mere end de 500 gram rødt kød ugentligt, som de officielle danske kostråd tilråder.

I stedet sættes 840 gram rødt og rødt forarbejdet kød til livs hver uge.

Selvom tallet kan virke højt, tyder det på, at danskernes kødindtag er nedadgående, oplyser DTU.

I undersøgelsen henviser DTU til tal fra Coop Analyse og skriver:

"Blandt godt 1.500 personer i alderen 15-74 år svarede 24 pct., at de spiser vegetarisk mindst én gang om ugen, mens tallet var 20 pct. året før (COOP, 2018). I alt 2,4 pct. af danskerne svarede, at de lever helt vegetarisk (COOP & DVF, 2018). Blandt de unge under 35 år svarede 5 pct., at de lever vegetarisk eller vegansk (COOP, 2018)."

Der findes ikke nogle officielle tal, der viser, hvor mange danskere der følger forskellige kostprincipper, oplyser DTU videre.

Nødlidende Tulip investerer 66 mio kr i Manchester-slagteri

Markant bid af forbrugerne skruer ned for kødforbruget

Aarhus-politikere vil tilbyde plantebaseret mad i alle institutioner

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier