FødevareWatch

Chr. Hansen får ventet ny bestyrelsesformand

Som ventet er franske Dominique Reiniche blevet udnævnt som bestyrelsesformand i Chr. Hansen. Hun er den første kvinde, der kommer til at sidde som formand for en bestyrelse i C25.

Det bliver i fremtiden - som ventet - franske Dominique Reiniche, der kommer til at sidde for bordenden i bestyrelseslokalet hos ingrediens- og enzymkoncernen Chr. Hansen.

Hun blev valgt som ny formand på selskabets generalforsamling torsdag aften og skifter dermed posten som næstformand ud. Dominique Reiniche bliver den første kvinde i C25, der kommer til at sidde som formand for en bestyrelse.

Chr. Hansen satte allerede navn på den person, der var udset til at afløse den nu forhenværende bestyrelsesformand Ole Andersen, da han offentliggjorde sit stop i bestyrelsen 15. oktober.

Han henviste til, at det er sundt med rotationer i bestyrelsen, og at virksomheden er godt kørende med en ny administrerende direktør, Mauricio Graber, netop kørt i stilling.

Han afviste ved den lejlighed, at hans varslede stop i Chr. Hansen har relation til sagen om hvidvask i Danske Bank, hvor han også har sagt, at hans tid som formand lakker mod enden.

Mens der var genvalg til Jesper Brandgaard, Luis Cantarell, Heidi Kleinbach-Sauter og Mark Wilson, så blev Niels Peder Nielsen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem, oplyser Chr. Hansen.

Chr Hansen kan blive første C25-selskab med kvinde i bestyrelsesfront

Ole Andersen: Chr Hansen-afgang har intet at gøre med Danske Bank-sagen

Ole Andersen stopper som Chr Hansen-formand

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier