FødevareWatch

Konkursramt slagter fanget i bogføringsrod

Ærøslagteren er under konkurs, og nu viser det sig, at der har været store mangler i bogføringen. Selskabets afgående direktør vil hjælpe med at redegøre for fejlene.

Foto: Colourbox

I slutningen af oktober blev det meldt ud, at Ærøslagteren må lukke efter at have kæmpet for eksistensen over en længere periode. Nu viser det sig, at Ærøslagteren ikke har haft styr på sin bogføring. Det skriver Fyns Amts Avis.

Ærø-slagteri lukker efter lang tids kamp

I slutningen af september bad slagteriets nye bestyrelse en statsautoriseret revisor om at gennemgå regnskaberne for at se, om slagteriet kunne reddes. Ifølge protokollen, som Fyns Amts Avis har fået indblik i, fandt revisoren store mangler ved bogføringen. Blandt andet stemte den bogførte omsætning på 363.075,62 kr. ikke overens med kasserapporten, som udviste en omsætning på 468.816 kr. eksklusive moms.

"Nu er slagteriet erklæret konkurs og en kurator er sat på sagen. Jeg er ikke længere direktør, men jeg vil gøre mit for at følge sagen til dørs. Jeg vil gerne være behjælpelig med at redegøre for, hvad der er sket i løbet af det sidste år, og forhåbentlig kan jeg være med til at skabe en ny fremtid for slagteriet," siger selskabets afgående direktør, Peter Fröhlich.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier