FødevareWatch

DF'er kræver forbud mod halalkød i børnehaver

Githa Nelander vil ikke servere halalkød for børn, unge, voksne og gamle.

Frikadellekrigen er brudt ud i Næstved, hvor Dansk Folkeparti nu kræver forbud mod servering af halalkød i kommunens daginstitutioner.

Det skriver Sjællandske.

Byrådsmedlem Githa Nelander (DF) oplyser til Sjællandske, at hun straks efter nytår vil stille forslag om stop for halalkød, fordi kommunen ikke har nogle regler på området.

"Det er udansk, og hvis muslimerne ikke kan affinde sig med det, så må de få deres forældre til at smøre dem en madpakke," siger Githa Nelander til Sjællandske.

I øjeblikket er der kun madordning på to af kommunens daginstitutioner, Ønskeøen i Næstved Nord og pendlerbørnehaven Tryllefløjten i Jernbanegade, mens Rumlepotten i Glumsø også vil servere mad for børnene efter nytår.
Her er der ingen regler for servering af halalkød. Og heller ingen problemer, siger daglig leder af Ønskeøen, Jette Petersen.

"Nogle gange får vi halalkød, andre gange får vi ikke halal. Det kommer faktisk mest an på, hvad der er på tilbud," siger leder Jette Petersen til Sjællandske.

I Ønskeøen serveres der frikadeller og leverpostej for danske børn, mens børn med muslimsk baggrund får en såkaldt »muslim-tallerken«, der ikke indeholder svinekød.

Tilbage i 2016 blev Randers den første danske kommune, der vedtog at der skal være obligatorisk svinekød på menuen i kommunens institutioner.

Rusland laver kyllingeaftale med Kina

I Horsens kan man nu vælge kød uden religion

Russisk kødkæmpe ser stor tilbagegang i oksekødsforretning

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier