FødevareWatch

May tager styringen i brexitforhandlinger

Stephen Barclay er ny brexitminister, men premierminister Theresa May selv leder forhandlingerne.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Olivier Matthys

Den britiske premierminister, Theresa May, har udpeget Stephen Barclay som ny brexitminister. Det oplyser Mays talsmand.

Premierministeren selv vil lede de sidste ti dages forhandlinger med EU om brexit, som dermed ikke længere ligger i brexitministeriet, siger talsmanden.

Barclay, som hidtil har været vicesundhedsminister, vil få en anden rolle end Raab, siger talsmanden. Han skal koncentrere sig om at forberede skilsmissen inden for Storbritanniens grænser.

En af hans opgaver er også at få Mays udkast til en brexitaftale vedtaget i parlamentet.

Selv om flere ministre trådte tilbage torsdag, og truslen om en mistillidsafstemning hænger over hovedet på May, holder hun fast i aftaleudkastet.

Hun har opbakning fra flere ministre på brexitfløjen. Blandt dem er miljøminister Michael Gove, der er en af de førende skikkelser på den fløj, der ønsker at forlade EU.

Der var spekulationer om, at Gove også kunne finde på at forlade regeringen.

Barclay tilhører ligeledes brexitfløjen i det konservative regeringsparti. Han afløser Dominic Raab, der trådte tilbage torsdag i protest mod Mays brexitplan.

May fik endnu en ny minister i sin regering fredag, da Amber Rudd vendte tilbage. Hun er ny arbejds- og pensionsminister i stedet for Esther McVey, der også trådte tilbage torsdag.

Rudd trådte tilbage som indenrigsminister i april efter beskyldninger om, at hun havde vildledt parlamentet i en sag om opholdstilladelse til caribiske migranter.

Hun har længe støttet Mays linje og bakker også op om premierministerens brexitudkast.

/ritzau/Reuters

May nægter at gå: Jeg vil følge det her til dørs 

Brexit kan gavne norske lakseeksportører  

Mere fra FødevareWatch

Meyers har fået data på menuen for at holde på kunderne

Fødevarekoncernen har over de sidste to år arbejdet på digitale løsninger, der giver mere viden om, hvor mange der bestiller maden og om de kan lide den. "Det er en helt ny virkelighed for os og åbner for aftaler lang tid i forvejen med grossisterne," siger Meyers kommercielle direktør.

Dansk Dr Oetker-chef stiger i graderne

Efter fire år med ansvar for Storbritannien og Irland rykker Georg Heerdegen Parsbo fra nytår op i hierarkiet og ind i toppen af det tyske hovedkontor i Dr. Oetker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier