FødevareWatch

Dansk burgerkæde udvider

Med syv burgerrestauranter har burgerkæden Jagger Fast Food fået et markant fodfæste i det tætbefolkede københavnske burgerlandkort.

Den danske burgerkæde Jagger Fast Food åbnede sin første restaurant i 2016. Siden er der kommet fem restauranter til og fredag eftermiddag åbner kæden så sit syvende spisested - denne gang på Østerbro i København.

Restauranten kommer til at kunne huse 30 spisende gæster.

Sammen med den nye restaurant introducerer fast food-kæden også et nyt vegetarvalg på menukortet i alle Jaggers restauranter, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Vi oplever i øjeblikket, at flere efterspørger alternativer til oksekød, hvorfor vi nu introducerer vores Jagger-take på en vegetarburger. Her er oksekødet fra vores nordjyske naturkvæg udskiftet med middelhavsosten halloumi, som vi panerer som vores fried chicken. Det giver en chunky cheesy burger, der ikke går på kompromis med den gode Jagger-smag," udtaler Christian Brandt, medstifter af Jagger, i meddelelsen.

Konceptet i kæden er, at alt fra burgerboller til dip og milkshakes laves fra bunden.

Kæden har nu seks restauranter i København og en i Odense.

Smarte burgerbarer myldrer frem - McDonalds jubler

Holdet bag Cocks & Cows tjener trecifret millionbeløb på salg

Iværksætterduo lancerer burgersats med hypet restaurant 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier