FødevareWatch

Arla-spareprogram koster yderligere 140 medarbejdere jobbet

Arlas spareprogram kaldet Calcium betyder nu nedlæggelsen af yderligere 140 arbejdspladser i en række koncernfunktioner.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Som led i det treårige spareprogram Calcium, som skal sikre Arla besparelser og effektiviseringer for omkring tre mia. kr., nedlægger koncernen nu yderligere 140 arbejdspladser.

Det meddeler Arla.

De seneste ændringer berører en række virksomhedsfunktioner som markedsføring, Supply Chain Finance, International og HR, hedder det i meddelelsen, hvor adm. direktør Peder Tuborgh er citeret for at sige:

"De ændringer, vi annoncerer i dag, vil skabe en enklere og stærkere markedsføringsmodel for vores brands og giver os mulighed for hurtigere at varetage lokale behov, både på vores europæiske kernemarkeder og vores nyere markeder i Asien og Afrika. Det indgår i vores bestræbelser at opbygge tætte relationer til lokale kunder og regeringer for at løse nogle af de større udfordringer i forbindelse med sundhed og bæredygtighed."

Til FødevareWatch oplyser Arla, at størstedelen af de berørte arbejdspladser er at finde på hovedkontoret i Viby, og at der derudover vil være nogle få i markederne i Europa og Americas.

Cirka 90 af de 140 nedlagte stillinger, er ifølge Arla ubesatte stillinger eller stillinger, der nedlægges i forbindelse med naturlig afgang.

335 arbejdspladser skåret væk

Dagens udmelding kommer i forlængelse af, at der tidligere i år blev iværksat væsentlige ændringer på tværs af globale funktioner såsom Finance, Legal & IT, Corporate Strategy, Medlemsservice, HR & Corporate Affairs. Ændringer som i maj resulterede i fyringen af 195 medarbejdere.

"Som altid når man omstrukturerer og skal sige farvel til dygtige kolleger, har vi skullet træffe nogle vanskelige beslutninger. Jeg vil gerne takke dem, der forlader os, for den indsats, de har ydet i Arla Foods. Vi gør dette for at skabe en langsigtet transformation af vores virksomhed og for at reetablere vores internationale konkurrenceevne, når det gælder den mælkepris, vi betaler vores andelshavere, og det glæder mig at se det engagement, som Calcium udløser overalt i vores organisation. Det er en stor del af grunden til, at programmet i øjeblikket leverer før tid," hedder det også fra Peder Tuborgh i meddelelsen.

Arla-chef: "Et no deal-scenarie har store konsekvenser"

Arla-chef: Vi bremser og gasser på samme tid

Arla fyrer 195 som led i stor spareplan

Arla skal spare 3 mia i historisk spareplan

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier