FødevareWatch

Trump: USA og Mexico har ny handelsaftale på plads

USA og Mexico er nået til enighed om en aftale, der skal erstatte Nafta-aftalen, siger præsident Donald Trump.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Evan Vucci

USA og Mexico nåede mandag til enighed om rammerne for en erstatning for Den Nordamerikanske Frihandelsaftale (Nafta). Det meddeler USA's præsident, Donald Trump.

"Det er en stor dag for handel. Det er en virkelig god aftale for begge lande," siger han fra Det Ovale Værelse, hvor nyheden blev præsenteret.

Nyhedsbureauet AP citerer Trump for, at der er tale om en "fælles forståelse" om en ny handelsaftale.

Aftalen omfatter blandt andet krav om forbedrede vilkår for ansatte i bilindustrien og initiativer, der skal værne om intellektuel ejendomsret, skriver AFP. 

Foreløbig er aftalen kun indgået mellem USA og Mexico. Den amerikanske præsident siger ifølge Reuters mandag, at de to parter vil skrotte Nafta-navnet, så aftalen blot kommer til at hedde USA-Mexico handelsaftalen.

Canada har allerede meldt sig åben over for nye forhandlinger med USA. Således har premierminister Justin Trudeau sendt sin udenrigsminister til Washington.

Hun vil tirsdag varetage Canadas interesser, når forhandlingerne med USA begynder tirsdag. 

Justin Trudeau og Donald Trump talte i telefon mandag aften og havde ifølge den canadiske premierminister en "konstruktiv samtale". 

Ifølge Donald Trump er det ikke sikkert, at Canada bliver en del af aftalen med Mexico. 

"Vi kan lave en separat aftale med Canada, eller vi kan tilføje det til denne aftale (med Mexico, red.)," siger Trump.

Det er de tre lande - USA, Mexico og Canada - som er med i den oprindelige Nafta-aftale. Trump har betegnet Nafta som en "katastrofe".

Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, sagde i sidste uge, at hun var opmuntret over, hvad Mexico og USA er blevet enige om.

Trump har ofte udtalt sig negativt om Nafta. Han lovede under valgkampen op til præsidentvalget for knap to år siden, at han ville genforhandle den og få en bedre aftale hjem for USA.

Præsidenten ventes at give Kongressen formel besked i denne uge om, at han vil underskrive en ny handelsaftale inden for 90 dage. Det er det varsel, Kongressen ifølge loven skal have, skriver AFP.

Det vil give Mexicos præsident mulighed for at underskrive den nye aftale, inden han forlader embedet. Det oplyser en højtstående kilde i det amerikanske handelsministerium til Reuters.

Meddelelsen om, at en aftale var ved at falde på plads, fik kurserne til at stige på Wall Street mandag.

Trump vil støtte toldramte landmænd med 5 mia. dollar

Aktier stiger: Tro på snarlig handelsaftale mellem USA og Mexico

USA indfører told på kinesiske varer for 16 milliarder dollars

Mere fra FødevareWatch

Fazer relancerer ikonisk slikkepind

Et lille år efter at den finske slikproducent Fazer trak stikket på sin kendte Dumle-slikkepind på grund af produktionsudfordringer, har den igen kurs mod hylderne.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier