FødevareWatch

Too Good To Go åbner egen butik

Den fremadstormende madspilds-app Too Good To Go er på vej til at åbne den første fysiske butik på Frederiksberg i København.

Foto: PR-foto Too Good To Go

Efter at have reddet sig et større gennembrud på nettet, hvor omkring 4,7 millioner brugere i otte lande har taget madspildsappen Too Good To Go til sig, skal der nu også satses på salg i fysiske butikker.

Det skriver Berlingske.

Onsdag åbner Too Good To Go-medejer og direktør Mette Lykke den første butik på Frederiksberg.

"Hele vores mission handler om at reducere madspild globalt, og der bliver spildt en del mad i detailhandlen, som er dem, vi har tilknyttet i dag, men der er endnu mere, der bliver spildt i leddet inden. Altså hos producenter og grossister, så det er dem, vi med butikken samarbejder med," siger Mette Lykke til avisen.

I butikken vil kunderne kunne finde en blanding af varer, der er på vej mod udløbsdatoen, eller produkter hvor etiketterne sidder skævt, og de derfor ikke kan sælges i detailhandlen.

Storsatsende madkoncept får millioner: Skal nu ind i nye lande

Too Good To Be True?

Da Mette Lykkes nye mission fik en hel side i New York Times

Madspildsapp sigter mod firedobling af købte måltider

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier