FødevareWatch

Blue Apron falder i værdi efter endnu en markant tilbagegang

Et fald i antallet af kunder sender aktiekursen ned hos et af verdens største måltidskasseselskaber.

Torsdag faldt den amerikanske måltidskassekoncern Blue Apron med 20 pct. i værdi.

Det skriver Financial Times.

Faldet skyldes et faldt på 25 pct. på omsætningen i andet kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år, så den i alt ligger på 179,6 mio. dollar. Det var 10 mio. dollar lavere, end analytikerne havde forventet.

En anden nok så væsentlig skuffelse var, at antallet af kunder er faldet med 24 pct. målt i forhold til andet kvartal i 2017. Derved leverer Blue Apron nu til 717.000 forskellige kunder.

Selskabets topchef i skikkelse af Brad Dickerson har tidligere kaldt 2018 for et overgangsår, der skal give selskabet et bedre afsæt fremadrettet.

"Med styrkelsen af logistikcenter øger vi fokus på de områder, vi forventer, vil drive indtjeningspræstationer og sende virksomheden tilbage på en vækstbane, herunder udvikling og udvidelse af vores produktportefølje, forbedring af vores overordnede kundeoplevelse og lancering af vores detail- og on- demand tilbud," har han udtalt til mediet.

Også i årets første kvartal faldt antallet af kunder hos Blue Apron, hvilket fik omsætningen til at falde med 20 pct. sammenlignet med første kvartal sidste år. Dengang steg aktien dog, da selskabet dengang præsenterede en række effektiviseringer.

Blue Apron fik ny finansdirektør i midten af maj med ansættelsen af Tim Bensleys.

Blue Apron får ny finansdirektør

Måltidskassekoncern fortsætter nedtur mens kunderne siver ud

Plantebaseret måltidskasseselskab i USA henter tocifret millioninvestering

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier