FødevareWatch

Google skal sælge fødevarer online for fransk detailkæmpe

Amerikanske Google og den franske detailkoncern Carrefour har indgået en aftale, der giver internetkæmpen mulighed for at sælge fødevarer online i Frankrig.

Foto: John Heilprin/AP/POLFOTO/arkiv

Via sine mange platforme og kanaler vil Google for første gang forsøge sig med salg af fødevarer på nettet.

Ifølge Bloomberg.com har internetkæmpen indgået en aftale med franske Carrefour, som fra starten af 2019 vil give de franske forbrugere mulighed for at købe ind via Google-platforme som Home og Assistant.

Tidligere i år præsenterede Carrefour-konkurrenten Casino sit samarbejde med Amazon, som havde Monoprix-butikkerne som omdrejningspunkt. Sidste år fremlagde samme Casino et tæt e-commerce samarbejde med måltidskoncernen Ocado.

Aftalen med Google skal ses som Carrefours direkte reaktion på konkurrenternes tiltag, og sammen med en række andre initiativer, der har pilen rettet mod onlinearbejdet og mod det kinesiske arbejde, er den del af den nye topchef Alexandre Bombards arbejdspapir.

Han har tidligere udtalt, at han vil genskabe varehuskoncernens tidligere meget stærke position i fransk og global dagligvarehandel.

"Denne aftale er en transformativ foranstaltning der skal sikre, at Carrefour bliver ledende inden for dagligvarehandel, som er den første store søjle i turnaround-planen, der blev annonceret i januar," udtalte Marie Cheval, der er chef for digital transformation i Carrefour, ifølge Bloomberg.

"Det er første gang, at dagligvarer skal sælges via Googles platforme i Frankrig - og det er første gang for ferske fødevarer i hele verden," hed det videre.

Fransk detailkæmpe skruer op for kinesisk indsats - og fyrer i Frankrig

Franske supermarkedskæder solgte tilbagekaldt babymælk

Købmænd jagter pladsen som dansk erhvervslivs sociale makkerpar

Forsiden lige nu

Svensk veganerkomet vil starte produktion i USA

Svenske Oatly, der ligesom danske Naturli Foods producerer en stribe plantebaserede mælkealternativer, vil møde den voksende amerikanske efterspørgsel med opførelsen af en ny fabrik 'over there'.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier