AAK investerer i filippinsk tilstedeværelse
.jpg)
I forsøget på at afsætte et større asiatisk fodaftryk investerer den dansk-svenske madoliekæmpe AAK i en ny såkaldt customization-fabrik i Filippinerne.
Det fremgår af en meddelelse, som koncernen har udsendt.
Meddelelsen nævner dog ikke noget om, hvor stor investeringen er, men den nye fabrik kommer til at ligge på jord ejet af olieproducenten San Pablo Manufacturing Company i Batangas, omkring 100 kilometer syd for Manila.
Ifølge koncernens Asien-chef Torben Friis Lange skal investeringen ses som "et vigtigt skridt" i den geografiske ekspansion og som et vigtigt led i strategien The AAK Way
"Det her vil styrke vores position i endnu et vigtigt asiatisk marked. Customization-fabrikken vil være placeret tæt på mange af vores nøglekunder og vil betyde meget god indgående og udgående logistik til det filippinske marked," siger Torben Friis Lange.
Udover produktionen af olier til ernæringsprodukter, chokolade- og konfekturefedt og mejeri vil den nye lokalitet ifølge meddelelsen også give AAK bedre adgang til at sikre sig en "bæredygtig råvareforsyning."
Det er småt med yderligere oplysninger om fabrikken, som forventet klar inden udgangen af året. koncernen vil fortsætte jagten på yderligere muligheder i det filippinske marked, hedder det afslutningsvist.
Dansk-svensk olieproducent i ny fremgang
Stor madolieproducent lander rekordresultat
Relaterede artikler:
Dansk-svensk olieproducent i ny fremgang
For abonnenter
Stor madolieproducent lander rekordresultat
For abonnenter
Ny direktør på plads hos dansk-svensk madoliesucces
For abonnenter