FødevareWatch

Erhvervslivet har sukket efter reform af erhvervsstøtte

En plan for en forenkling af erhvervsstøtte for milliarder i Danmark bringer glæde hos Dansk Industri.

Foto: Jens Dreisling/POLFOTO/ARKIV

Det danske erhvervsliv byder regeringens forslag til en forenkling af systemet for erhvervsstøtte velkomment. Det nuværende system har været en rodet omgang.

En rapport fra 2016 viste, at der blev brugt 4,7 milliarder på erhvervsfremme. Men 20 procent gik til administration, og støtten blev ydet af over 250 forskellige aktører, hvoraf mange reelt lavede det samme.

"Vi har længe efterspurgt, at der blev ryddet op i dette her. Virksomhederne har ikke kunnet finde rundt i det, og yderne af støtten har heller ikke. Så vi har i flere år presset på for, at der blev kigget på det. Det har været hulter til bulter, hvem der har gjort hvad. Så derfor har vi ikke fået nok for pengene," siger direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard.

Hos Dansk Erhverv skriver underdirektør Niels Milling i en kommentar:

"Der er i dag ikke færre end cirka 250 aktører på området, og omkring 2000 personer er ansat inden for erhvervsfremme. Det er på høje tid, at der bliver ryddet op."

Oplægget til reformen af erhvervsstøtte vil betyde, at regionerne bliver trukket helt ud af ligningen.

I stedet vil erhvervsstøtten blive ydet af kommunerne, der er tæt på virksomhederne, og så omkring ti erhvervshuse, der skal stå for en specialiseret støtte.

"Det er helt afgørende for vores medlemmer, at den tætte kontakt til kommunen kan fortsætte. Det er kommunen, der er myndighed i eksempelvis byggesager. De tværkommunale huse kan så tage den mere specifikke støtte," siger Kent Damsgaard.

Dansk Erhvervs Niels Milling glæder sig også over fremtidsudsigterne.

"Det er en forenkling af området, som vil være til fordel for virksomhederne, idet erhvervsfremme i højere grad, end det er tilfældet i dag, vil tage udgangspunkt i virksomhedernes behov," skriver han.

Sådan fungerer EU-fondene og erhvervsstøtten

Håndtering af EU-støtte til udvikling og erhverv har i årtier været lagt ud regionalt. Nu vender det måske.

Det er 30 år siden, at den danske indsats for erhvervsfremme blev regionaliseret og lagt ud til landsdelenes erhvervsliv, myndigheder, uddannelsesinstitutioner at planlægge og gennemføre i fællesskab.

* Tidligere blev al erhvervsfremme besluttet centralt, og man skulle søge om de midler, der var til rådighed, hos staten og EU.

* Baggrunden for den regionale forankring var nye EU-regler, som Danmark og de øvrige lande tilsluttede sig i 1988.

* Fremover skulle midler fra de såkaldte EU-strukturfonde gå til regioner med særlige udfordringer for at bidrage til vækst og udvikling.

* Derfor har interesseorganisationen Danske Regioner også netop henvendt sig til EU-Kommissionen for at høre, om en ny centralisering af strukturmidlerne hos staten overhovedet er lovlig.

* Strukturfondsmidlerne er opdelt i to puljer:

- Socialfonden med penge til kompetenceudvikling, flere faglærte og adgang til kvalificeret arbejdskraft.

- Regionalfonden med midler til innovation og videnssamarbejde og rådgivning af virksomheder.

* I dag kan både de seks regionale vækstfora (i de fem regioner plus Bornholm) og Erhvervsstyrelsen (staten) lave programmer, som man kan søge penge fra. Typisk mod at yde en medfinansiering på 50 procent.

* Politisk efterlyses nu et mere enkelt og effektivt erhvervsfremmesystem. Et ekspertudvalg barslede derfor for nylig med 26 anbefalinger.

Kilder: Erhvervsstyrelsen, Danske Regioner.

Forenklingsudvalg anbefaler nedlukning af regionale vækstfora og vækstråd

Regionerne og landbruget med ny erhvervsplan: Sats på vinderne

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier