FødevareWatch

Andeproducent må lukke ned i tre uger efter fugleinfluenza

20.000 ænder bliver aflivet efter fund af fugleinfluenza. Ændernes ejer ved endnu ikke, i hvor stort et omfang han bliver kompenseret.

Foto: Henning Hjorth/Polfoto/Arkiv

Mandag bliver 20.000 ænder aflivet, efter at Fødevarestyrelsen i sin rutinemæssige overvågning har fundet fugleinfluenza hos en andebesætning ved Vinderup nær Holstebro.

Ejeren af andenfolden er Martin Daasbjerg, der er tidligere direktør og medejer af selskabet Dansk And. Som følge af sygdomsudbruddet skal hans farm i Handbjerg nu stå tom i en længere periode.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

"Det betyder, at vi ikke kan sætte ællinger ud i tre uger, og det vil give et afbræk i produktionen, ligesom der vil være dage på andeslagteriet i Struer, hvor vi ikke vil have noget at lave," siger Martin Daasbjerg til lokalavisen, der føler sig overbevist om, at fugleinfluenzaen er kommet med mågerne.

Han fortæller desuden, at han har endnu ikke et overblik over, i hvor stort et omfang han vil blive kompenseret.

Der er tale om en såkaldt lavpatogen fugleinfluenza af typen H5, og den er mild i forhold til andre typer af fugleinfluenza. Typisk dør fjerkræene ikke af lavpatogen fugleinfluenza, men sygdommen kan sprede sig.

20.000 ænder skal aflives efter fund af fugleinfluenza

Styrelse finder flere fugle med influenza efter hård vinter

Fugleinfluenza fundet i død havørn

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier