FødevareWatch

Fynsk chokoladevirksomhed tilbage i plus efter konkurs

Efter en turbulent periode lykkedes det chokoladeproducenten Konnerup & Co at lave et overskud i 2017.

Foto: Majken Søndergaard Nielsen

Den fynske chokoladeproducent Konnerup & Co er tilbage på rette økonomiske spor efter selskabets konkursbegæring i sommeren 2017.

Det skriver TV2 Fyn.

Efter konkursen købte den lokale erhvervsmand Ole Billum aktiviteterne ud af konkursboet efter Konnerup & Co med henblik på at drive chokoladevirksomheden videre i et nyt selskab. Det er dette selskab, der nu har præsenteret et overskud på 655.000 kr. efter skat for perioden 30. maj til den 30. december i 2017.

Med det resultat i rygsækken udviser egenkapitalen nu 705.000 kroner i virksomheden, der i gennemsnit var 12 ansatte i 2017.

I forbindelse med Ole Billums opkøb af Konnerup & Co fortalte den oprindelige stifter Henrik Konnerup, at der også havde været andre løsningsmuligheder på banen.

"Der kunne være andre måder at gøre det på, men så skulle vi flytte til København eller til andre byer, og det er bare ikke Konnerup. Konnerup er her i Faaborg-området, og vi ville begge gerne bevare de arbejdspladser, der er her. Dette var den bedste løsning for brandet og for området," sagde Henrik Konnerup 15. juni 2017 til Fyens Stiftstidende.

Henrik Konnerup er i dag bestyrelsesformand i selskabet, mens Ole Billum er eneejer og adm. direktør.

Fynsk chokoladevirksomhed er tilbage efter konkurs

Mere fra FødevareWatch

Social Foodies er gået i rekonstruktion

Iskæden med syv butikker er gået i rekonstruktion efter en stribe år med milliontab og negativ egenkapital. For nylig rejste kædens revisor betydelig tvivl om den fortsatte drift i regnskabet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier