FødevareWatch

Arla: Potentialet for økomælk i Tyskland er stadig stort

Den nordeuropæiske produktion af økologisk mælk vokser i øjeblikket markant, men Arla ser stadig store vækstmuligheder for kategorien.

Koncerndirektør i Arla, Peter Giørtz-Carlsen.

Arla er verdens største producent af økologisk mælk, men konkurrencen stiger i takt med, at den nordeuropæiske produktion af økomælk i øjeblikket bliver øget markant.

Det skriver Børsen.

Koncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen med ansvar for Arlas salg i Europa vurderer dog, at efterspørgslen stadig, at kategorien kan sikre andelskoncernen stor vækst i de kommende år og peger på nabolandet mod syd som eksempel.

"Økodrikkemælk har stadig en markedsandel på under 10 pct. i Tyskland – mod 30 pct. i Danmark. Så der er plads til vækst. Vores tyske økosalg under Arla-mærket steg i fjor med 9 pct. Og på økologi, som i stor udstrækning handler om forædlede varer, har vi en fornuftig forretning. Vi tjener gode penge på økovarerne," siger han til Børsen.

Arla nåede i 2017 et salg af økologiske mejeriprodukter på over 5 mia. kr., og koncernens målsætning er, at økologiske mærkevarer i 2020 skal bidrage med 7,5 mia. kr. til toplinjen.

Milliardinvestering skal sende Arla til tops på verdensplan

Arlas økologisalg vokser til over 5 mia kr

Arla køber britisk mejeri for at styrke øko-salget

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier