FødevareWatch

Bagerikoncern lukker to fabrikker

Den globale bagerikæmpe Aryzta, der i Danmark ejer bagerivirksomheden Mette Munk, har valgt at lukke ned for to amerikanske brødfabrikker.

Den schweizisk-irske bagerikoncern Aryzta, der har ejet den amerikanske brødkoncern Cloverhill siden 2014, har mere end almindelige problemer i det nordamerikanske, og derfor lukkes der nu ned for to produktioner i Chicago og Cicero.

Det skriver det irske nyhedsmedie RTE.ie.

Sammen med lukningen af Cloverhill-fabrikken Chicago bliver der også lukket ned for produktionen af to produkter, der har hjemme blandt porteføljen af Hostess-brands, mens produktionen i Cicero i Illinois er blevet solgt til bagerikonglomeratet Bimbo Bakeries.

Lukningen og frasalget sker ifølge Aryzta for at maksimere det frie cash flow og som led i proces, hvor man vil af med aktiviteter, der ikke har relation til kernen og strategien i koncernen.

Med til historien hører, at Cloverhill-bagerierne sidste år gav Aryzta-ledelsen en del grå hår i hovedet, da omkring 800 medarbejdere i efteråret måtte forlade fabrikken i Cloverhill, fordi de ikke havde arbejds- og opholdstilladelser i orden. Det kostede virksomheden en nedskrivning på goodwill på i alt 492 mio. euro, skriver hjemmesiden.

Mette Munk-ejer forudser kæmpe resultatdyk

Unibake-direktør: 2017 bød på flere gennembrud

Chokoladechef skal lede global bagerikoncerns amerikanske indsats

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier