Med indgangen til 2018 blev det forbudt at opkræve ekstra gebyr, når personer anvender eksempelvis mastercard.
Hungry og Just-Eat har ved årets indgang dog oprettet et nyt håndteringsgebyr på 1,34 kr. på alle ordre uanset, om der betales kontant eller med kort.
Det skriver Ekstrabladet.
"Grundet forskellige lovtiltag, som fremadrettet begrænser vores muligheder for at dække ekstraomkostninger forbundet med driften af vores service, så har vi set os nødsaget til at introducere dette lille gebyr," oplyser Just-Eat til en kunde, skriver Ekstrabladet.
Det møder imidlertid kritik fra Forbrugerrådet Tænk, fortæller Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i rådet, til Ekstra Bladet.
"Reglerne siger klart, at man som firma skal kunne retfærdiggøre, hvis man pludselig kræver et gebyr. Altså dokumentere at udgiften dækker en reel udgift, forklarer han til Ekstra Bladet. I det her tilfælde ligner det en omgåelse af de nye regler for gebyrer på kortbetaling," lyder det.
Just Eat rammes hårdt af nye gebyrregler
Måltidskassekoncern har kurs mod børsen
Just Eat: Take-out-kunder bruger flere penge når de handler online