
Det er nu slut med buræg i alle Coops knap 1200 butikker.
Det oplyser andelskoncernen i en pressemeddelelse.
I første omgang havde Coop forventet, at den fulde udfasning ville være eksekveret i 2020.
"Når det er gået hurtigere end forventet, skyldes det, at forbrugerne hurtigere har fravalgt buræg, og at producenterne har været dygtigere til at omstille deres produktion," siger CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese.
Salget af buræg udgjorde til sidst 13 pct., men nu må forbrugerne finde alternativer.
Coop arbejder desuden på at fjerne buræg fra forarbejdede varer, men melder ikke noget om, hvornår det forventes at være helt udfaset.
Et år efter: Rødt kort til buræg var godt nyt for producenterne
Nu fjerner Coop også skrabeæggene - i Irma