FødevareWatch

Tidligere borgmester skal styrke dansk økologiforskning

Den tidligere Aarhus-borgmester Louise Gade bliver ny bestyrelsesformand for regeringens økologiforskning. En af formandens vigtigste opgaver er at gøre økologiforskningen mere erhvervsrettet.

Louise Gade, direktør for VIA Efter- og Videreuddannelse, er udpeget som ny bestyrelsesformand for Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS. 

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Udnævnelsen af Louise Gade er en del af en større øvelse for at gøre ICROFS og den danske økologiforskning endnu mere erhvervsrettet. Forskningen skal fokuseres mod at forbedre indtjeningen i dansk økologi og på de udfordringer, som økologerne møder i hverdagen.    

"Økologiforskningen skal gøres endnu mere erhvervsrettet, og det er vigtigt, at den enkelte landmand kan bruge resultaterne direkte i sin hverdag. Jeg mener, at Louise Gade har de helt rigtige kompetencer til at løse denne opgave," siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen.

Louise Gade, der var borgmester i Aarhus fra 2002-2005, er ikke overraskende glad for sin nye stilling.

"Det går rigtig godt for dansk økologi i øjeblikket. Økologi er en dansk styrkeposition, der kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse. Men det kræver, at økologien løbende følger med danskernes og eksportmarkedernes ønsker, og at landmændene løbende tilpasser deres produktion, så økologi også fremadrettet er en god forretning," siger direktør Louise Gade.

I Landbrug & Fødevarer glæder økologichef, Kirsten Lund Jensen, sig over den nye organisering af ICROFS.

"Vi ser den nye struktur og ikke mindst valget af Louise Gade som formand, som udtryk for politisk vilje til at sikre en solid og fremadrettet satsning på økologien, hvor vi fastholder vores styrkeposition på området - også på det faglige område," siger Kirsten Lund Jensen i en meddelelse.

L&F vil have skruet op for de økologiske ambitioner

Økologien får plads i finanslovsudspil

Hækkerup: Forskningsmidler til fødevarer bidrager til vækst

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier