FødevareWatch

Myndighederne finder larver i figner solgt i hele landet

Spanske figner og honningkagesnitter kaldes tilbage efter henholdsvis fund af larver og mug.

To slags honningkagesnitter (her ses den ene slags)er fredag blevet kaldt tilbage, fordi der er fundet mug i kagerne. Foto: Fødevarestyrelsen.

Der er fundet larver i spanske figner med mel, som derfor kaldes tilbage. Fignerne er af mærket Green Nature og solgt i Normals butikker i hele landet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er virksomheden RM Import A/S, der kalder fignerne tilbage, efter at der er fundet de uønskede insekter i enkelte poser af produktet.

Det er ikke det eneste produkt, som bliver kaldt tilbage fredag.

To typer af honningkagesnitter fra virksomheden Le Gâteau bliver også kaldt tilbage.

Der er blevet konstateret mug i honningkagesnitterne, som er blevet solgt i specialbutikker i hele landet.

Listen tæller flere blandt andet Magasin på Kongens Nytorv i København og Salling Ålborg. I alt er kagerne solgt i mere end 100 butikker i landet.

Normal, der åbnede sin første butik i 2013, har 80 butikker rundt omkring i Danmark. I sommer åbnede kæden desuden sin første butik i udlandet i Kristiansand i Norge.

Hvis man har købt spanske figner eller honningkagesnitter, så råder Fødevarestyrelsen til, at man kasserer produktet eller leverer det tilbage.

 

/ritzau/

Salmonella fundet i hakket kød fra Lidl

Figner fjernet fra hylderne på grund af frygt for kræft

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier