FødevareWatch

Novozymes vil have erfaren skotte i bestyrelsen

Novozymes har de seneste måneder haft en ledig stol i bestyrelsen, og den skal efter planen fyldes af Patricia Malarkey, der har mere end 30 års erfaring fra den agrokemiske industri.

Foto: Novozymes/ PR

Bestyrelsen har indstillet til, at hun bliver valgt ind ved næste års generalforsamling.

"Bestyrelsen er overbevist om, at Patricia Malarkeys omfattende forskningsviden og udviklingserfaring samt globale perspektiv vil bidrage væsentligt til den videre udvikling af Novozymes' innovationsprocesser og -dagsorden," skriver Novozymes i en meddelelse.

Patricia Malarkey er fra Skotland og har for nylig arbejdet hos sprøjtemiddelproducenten Syngenta.

Hun afløser Heinz-Jürgen Bertram, der stoppede i bestyrelsen i juni.

Begrundelsen var, at han er direktør for virksomheden Symrise, der er aktiv inden for ingredienser og råvarer til fødevarebranchen, hvilket var for tæt for Novozymes' forretningsområde.

Patricia Malarkey skal formelt vælges til bestyrelsen på Novozymes' generalforsamling 13. marts 2018.

Novozymes' kronprins lover at vende væksten efter år med skuffelser

 

Hvor bliver kvinderne af?

Chr. Hansen indgår internationalt salgssamarbejde

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier