FødevareWatch

Bøfhusdirektør: Vi er i en Lego-situation

Lego befandt sig i en milliardkrise i starten af 00'erne, som blev vendt til en milliardsucces. Den adm. direktør for Jensens Bøfhus fortæller, at kæden er i en lignende situation.

Foto: Joachim Adrian

Jensens Bøfhus har fra 2013-2016 leveret et underskud på ca. 130 mio. kr., og koncernregnskab for Jensens Food Group A/S for 2016 viste, at egenkapitalen var tæt på nul kroner.

Det skal den nye adm. direktør i form af Dorte Gleie forsøge at lave om på.

I et interview med Børsen sammenligner hun situationen i Jensens Bøfhus med den, Lego var i tilbage i start 00'erne. Legetøjsselskabet havde været igennem en række turbulente år og leveret store underskud, da topchefen Jørgen Vig Knudstorp overtog forretningen i 2004. Med ham ved roret blev minusserne vendt til plusser, og Lego blev bragt tilbage i god form.

"Det er ikke meget anderledes end det, Lego var igennem," udtaler Dorte Gleie til Børsen.

Det store turnaround skal komme ved at skøre forretningen ind til benet, så kerneforretningen kommer i fokus og følge den fastlagte strategiplan.

Jensens Bøfhus lukker restauranter for at vende nedgangen

Fynske erhvervsfolk redder Jensens Bøfhus

Ny direktør i Jensens Bøfhus: Flere ændringer skal til for at vende kæden

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier