FødevareWatch

Strejken i Københavns Lufthavn er slut

Over 500 ansatte i Gate Gourmet har genoptaget arbejdet efter at have strejket siden tirsdag.

Der bliver igen leveret flymad og drikkevarer til passagerer, som flyver fra Københavns Lufthavn (CPH).

Her til formiddag genoptog over 500 ansatte i Gate Gourmet arbejdet, der har været nedlagt siden tirsdag eftermiddag.

Det skriver Fagbladet 3F.

Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse skyldes utilfredshed med en opsagt lokalaftale, som blandt andet giver en række goder til seniormedarbejdere. Men nu har tillidsfolkene haft direkte kontakt til firmaets topledelse i Schweiz. Det har ført til, at de igen er tilbage på jobbet.

Inden da havde Arbejdsretten opfordret de strejkende til at gå tilbage på arbejde, ligesom de var blevet pålagt bod, fordi arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig.

"Det er godt, at der er blevet lyttet til Arbejdsrettens påbud. Vi er også glade for, at der nu er skabt en grobund for en løsning," siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup, til Fagbladet 3F.

Palle Ørting, general manager i Gate Gourmet CPH, er godt tilfreds med, at hans medarbejdere igen er på arbejde:

"Jeg er super glad for, at strejken er slut, og folk er tilbage på arbejde. Det var meget kedeligt, at vi nåede til et punkt, hvor arbejdet blev nedlagt," siger han til Fagbladet 3F.

"Den kommende uge vil vi fortsætte dialogen med tillidsfolkene omkring vores personalehåndbog og hvilke rettigheder, den skal give og ikke give. Det gør vi i samarbejde med vores ledelse i Zürich, der kommer til København."

Palle Ørting afviser, at strejken også bunder i et generelt dårligt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse i Gate Gourmet.

"Det er ikke min opfattelse. Vi plejer at have et godt samarbejde. Det handler kun om nogle enkeltpersoner, som synes, det er svært at samarbejde," siger Palle Ørting.

(Denne artikel er en tophistorie fra Fagbladet 3F videreformidlet af Ritzaus Bureau)

Strejke koster cateringansatte op mod 70 kroner i timen

Cateringansatte fortsætter strejke i Københavns Lufthavn

Ansatte hos Gate Gourmet i Københavns Lufthavn fortsætter strejke

Mere fra FødevareWatch

Milliardkoncern løfter indtjeningen på kager og slik

Kage- og konfekturekoncernen Givesco er lykkedes med at forbedre indtjeningen i løbet 2021, men ikke helt nok ifølge ledelsen. Koncernen har med sit store detailfokus også løftet omsætningen til lige knapt 3 mia. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier