FødevareWatch

Pernod Ricard klar med den ultimative russisk cocktail

Franske Pernod Ricard har lavet en vodka med kaviar i. Prisen for kun 20 cl. er 1500 kr. De dyre dråber er en del af et større projekt, som skal genoplive vodkamærket Absolut.

En vodka med kaviar i skal hjælpe med at gøre Absolut-vodka hipt igen. Foto: AP/POLFOTO/arkiv

Hidtil har det været umuligt at lave en vodka med kaviar i. Fiskeæggene går i opløsning i spiritussen og vodkaen bliver klam og grumset. Det har den franske spirituskoncern Pernod Ricard fundet en løsning på, og det er nu lykkes selskabet at lave en vodka med kaviar i.

Indtil videre kan vodkaen L'Orbe, som den er blevet døbt, kun købes i London, og koster 1500 kr. for en flaske på kun 20 cl., skriver Bloomberg. Alligevel er målet at sælge 100.000 flasker inden 2020.

Kaviaropfindelsen er en del af en strategi, som skal genoplive vodkabrandet Absolut. Det er derfor Absolut-destilleriet i Sverige, der producerer den eksklusive vare.

Koden til at kombinere de to produkter knækkede spiritusselskabet ved at bruge en patenteret teknologi fra kosmetikindustrien. Teknologien er bl.a. brugt i cremer, og gør det muligt at beskytte kaviaren med en særlig film, som gør, at æggene kan holde til livet i flasken.

Det er Pernod Ricards Breakthrough Innovation Group i Paris, som står bag det nye vodkabrand. Gruppen er nedsat for at forske i nye ideer og produkter, der kan være med til at drive spirituskategorien og finde fremtidens trends, fortæller Alain Dufosse, som er leder af innovationsafdelingen, til Bloomberg.

Pernod køber tysk hipster-gin

Salget af dyr spiritus voksede med 20 pct

Spiritushandel godkendt: Hip gin får ny salgskanal i Danmark

Gammel gin-klassiker får nyt udseende

Dansk spiritus er blevet genfødt

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier