FødevareWatch

Carlsberg-konkurrents opkøb i UK undersøges af myndighederne

De britiske konkurrencemyndigheder vil undersøge om konkurrencen hæmmes af Heinekens overtagelse af den britiske pubkæde Punch Taverns.

Foto: AP Photo/Kirsty Wigglesworth

Carlsbergs konkurrent Heineken har sammen med investeringselskabet Patron købt den britiske pubkæde Punch Taverns, der også er Carlsberg-kunde. Købet blev annonceret i december, men først gennemført i sidste uge.

Nu vil de britiske konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority (CMA), undersøge om konkurrencen hæmmes af overtagelsen.

Det skriver Bloomberg News.

Undersøgelsen ventes for første fase at vare til 24. april.

Puch Taverns har 3350 pub'er og 1900 af dem vil blive overtaget af Heineken, som allerede ejer knap 1100 pub'er i Storbritannien.

Tilbage i december meddelte Carlsberg, at samarbejde med Punch Taverns vil fortsætte.

"Vi vil fortsætte med at samarbejde med dem, så det er 'business as usual'," sagde Carlsberg UK's kommunikationschef, Bruce Ray dengang.

Han fastslog også, at Punch fortsat er en nøglekunde for Carlsberg.

Frem til 2010 havde Carlsberg eneretten på at levere øl til Punch Taverns, men siden har det fortsat leverancerne til kæden.

Efter gennemførelsen af transaktionen vil Heineken være den tredjestørste pubkæde i Storbritannien.

Carlsberg: Samarbejde med solgt pubkæde fortsætter

Hollandsk Carlsberg-rival køber britisk pubkæde

Heineken med i opløbet om britisk pubkæde

Mere fra FødevareWatch

Finsk drikkevarekæmpes nordiske øleventyr skal begynde i Assens

INDBLIK: Med en købsaftale på Bryggeriet Vestfyen er den finske ølkæmpe Olvi på vej ind til Danmark. Det sker med en ambition om at gøre det traditionsrige, men underskudsramte, bryggeri til en "voksende spiller" – og samtidig få sat en fod i Skandinavien.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier