FødevareWatch

Vinfirma i uvending om fejlbehæftet regnskab

Ejer og stifter af Fine Wine Invest ændrer forklaring efter fejlbehæftet regnskab og indrømmer, at der ikke var en revisor inde over regnskabet.

Foto: MICK ANDERSON/POLFOTO/ARKIV

Først var der en revisor, og så var der ikke.

Det er kort fortalt sagen om Fine Wine Invest, der efter at have afleveret selskabets første regnskab i slutningen af januar, blev kritiseret for mange fejl i regnskabet. Det skrev Børsen.

"Jeg har aldrig set noget lignende, og jeg troede simpelthen, det var en spøg, da jeg så regnskabet. Det må jeg indrømme. Regnskabet giver ikke et retvisende indtryk af selskabets indtjening og økonomiske stilling," sagde Alfred Grinderslev, der har en baggrund som statsautoriseret revisor, til Børsen.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder – HER!

Det fik Erhvervsstyrelsen til at gå ind i sagen og kræve et nyt revideret regnskab inden 14 dage. I uge fem forklarede ejeren af Fine Wine Invest, Thomas Clausen, til Børsen, at fejlene skyldtes fejl fra revisorens side.

Den forklaring trækker han nu tilbage. Der har nemlig aldrig været en revisor inde over regnskabet. Skriver Børsen.

"Vi har haft en revisor på, men han har ikke været inde over årsregnskabet," siger han.

Hvorfor nævnte du det så flere gange, lyder det fra Børsen?

"Det er en fejl. Det kan jeg godt være noget jeg har misforstået," svarer Thomas Clausen.

Børsen kan videre fortælle, at en unavngiven investor måtte true Fine Wine Invest for at få sine penge ud af selskabet. En proces der tog flere måneder.

Vinmægler har fået myndighed på nakken: Afkræves nyt regnskab

Den britiske alkoholindustri i fælles nødråb før Brexit

Nordmænd drikker mere papvin men køber mindre alkohol

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier