FødevareWatch

Budweiser er ved et tilfælde landet i Trump-diskussion

Det var ikke meningen, at reklamerne for Budweiser, som blev bragt til dette års Super Bowl søndag, skulle være et politisk statement mod Donald Trump. Men nu tolkes der på livet løs.

Foto: John Bazemore

Verdens største bryggerikoncern AB Inbev havde spenderet et større millionbeløb på at få bragt flere reklameindslag for ølmærket Budweiser til dette års Super Bowl, som blev afholdt søndag.

Rammen for reklamerne er fortællingen, om hvordan grundlæggeren af en del af AB Inbev (Anheuser-Busch Inbev), Adolphus Busch, immigrerede til USA fra Tyskland.

Reklamekampagnen har titlen Born the Hard Way og fortæller historien om, at Adolphus Busch først blev bedt om gå tilbage til sit eget land og ikke var velkommen, da han ankom til USA.

Offentliggørelsen af reklamerne skete kun kort tid efter, at Donald Trump udsendte et dekret, som skulle sørge for at begrænse adgangen til USA for muslimske flygtninge.

Ifølge flere amerikanske medier har vicepræsidenten for marketing hos Budweiser, Ricardo Marques, dog udtalt, at "der ikke er ren forbindelse mellem reklamerne, og hvad der sker i landet for tiden."

"Vi mener, at det er en universel historie, som er meget relevant i dag, fordi at verden, måske i endnu højere grad end før, trækker i flere retninger, og det har aldrig været sværere at være tro mod ens overbevisninger," udtaler Ricardo Marques ifølge bl.a. medierne theblaze.com og Fox News.

Starbucks ansætter 10.000 flygtninge som modsvar til Trump

Kelloggs i kamp med "Trump-medie"

Amerikansk svinesektor er vilde med Trump

Trumps vrede mod frihandel kan gavne dansk fødevareeksport - for nu

 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier