FødevareWatch

Starbucks ligger lunt til at skubbe McDonalds af tronen

Flere Wall Street-analytikere udpeger Starbucks som sandsynlig arvtager til McDonalds titel som verdens mest værdifulde restaurantkæde

Foto: Starbucks

Starbucks har allerede etableret sig som den ubestridte konge af kaffekæder, men flere Wall Street-analytikere udpeger nu også selskabet som sandsynlig arvtager til McDonalds titel som verdens mest værdifulde restaurantkæde.

Det skriver Financial Times.

Starbucks vil udvide antallet af butikker på globalt plan med 8 pct. i år og forventer også at opnå en 5 pct. stigning i salg fra eksisterende butikker, en forventning det har opfyldt i 26 af de seneste 28 regnskabsår. På Wall Street anbefaler 29 ud af 33 analytikere, som dækker Starbucks, at købe aktier i selskabet, mens blot 15 af 35 anbefaler aktien i McDonald's.

"Vi tror, at det kun er et spørgsmål om tid, inden Starbucks overhaler McDonalds som den mest værdifulde restaurantkæde på aktiemarkedet, men sandsynligvis ikke i 2017," siger Mark Kalinowski, analytiker i det japanske finanshus Nomura, til Financial Times.

Starbucks har også lidt vej endnu. Kædens nuværende markedsværdi ligger omkring 80 mia. dollar, eller knap 572 mia. kr., mens den ikoniske fastfoodkæde har en værdi på 98,7 mia. dollar, eller 705 mia. kr. Men hvis Starbucks opnår sit mål med at udvide antallet af butikker med 8 pct. hvert år frem til 2021, vil det være den første kæde i årtier, som fravrister kronen fra den gyldne måge.

Supermagter fører krig i supermarkederne

Pokémon Go indgår aftale med Starbucks

Starbucks mister topchef og aktien dykker

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier