FødevareWatch

Påskebryg skal give vækst til Tuborg

Tuborgs sæsonøl får mere fokus, og i fremtiden skal også påsken gøres til en højtid for salget.

Arkivfoto. | Foto: Tuborg

Der skal mere vækst på Tuborg-salget, og det skal Tuborgs såkaldte sæsonvarianter - primært påskebryggen - hjælpe med til. Næste år sættes der turbo på den del af Tuborgs strategi.

Sådan lyder det fra marketingchef for Tuborg Christian Sveigaard.

Selv om salget af sæsonvarianterne Påskebryg, Julebryg og Rød Tuborg er koncentreret i faste perioder - de to op til højtiderne påske og jul og den sidste omkring Tuborgs fødselsdag 13. maj - så er der tale om relativt store øl.

Julebryg kæmpestor

Julebryggen er til eksempel Danmarks ølmærke nummer otte målt på størrelse.

"Julebryg sælges kun otte uger om året og er alligevel den fjerdestørste øl i Carlsbergs portefølje," oplyser marketingchefen.

Han understreger, at J-dag er største gå-i-byen-dag

"Den piller vi ikke ved. På dagen besøger vi 400 steder og deler omkring 25.000 øl ud. Større kan det næsten ikke blive," siger han.

Det er en populær dag, periode og bryg, hvilket understreges af, at den officielle side for Tuborgs Julebryg ifølge Christian Sveigaard har over 173.000 likes på Facebook.

Påskebryg skal relanceres

Hvor der ikke kan gøres meget ved Julebryg, er der muligheder for så vidt angår Påskebryggen, og de skal udnyttes.

Sæsonøl er den tredje søjle i den nylancerede strategi for Tuborg i Danmark ved siden af kerneprodukterne og Tuborg Musik.

"Hvor J-dagen nærmest er ikonisk, så er det ikke helt tilfældet med Påskebryg, men det prøver vi nu at gøre noget ved," siger Christian Sveigaard.

Han oplyser også, at Tuborg fra næste år vil fokusere på P-dag.

"Vi har tidligere fokuseret på Påskebryg som en frokosttradition. Nu vil vi lave det til en oplevelse."

Uden at løfte sløret for meget siger han, at der blandt andet vil komme store nedslag i de fire største byer i Danmark. Endvidere flyttes P-dagen frem til et par uger før påske - næste år fredag 31. marts - og den bliver også lavet anderledes.

Tuborg-chef: Vi vil være mere for musikken og gerne på flere festivaler

Tuborg sætter fart på væksten

Mikkeller og Carlsbergs parforhold blomstrer – de er sågar 'flyttet sammen'

Mere fra FødevareWatch

Daloon klar til langt sejt træk på indtjeningen

Der er for første gang i flere år overskud i forårsrulleselskabet. Nu skal der fokus på at skabe mere værdi og erobre marked indenfor blandt andet foodservice, lyder meldingen fra Daloon-direktør.

Palsgaard får lov til at fyre med LPG

En række virksomheder har ansøgt Miljøstyrelsen om lov til at bruge andre energiformer i deres produktion. Styrelsen har nikket til ingrediensvirksomhedens Palsgaards ansøgning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier