FødevareWatch

Joe & The Juice er i eksplosiv vækst

Succeshistorien om den danske juicekæde Joe & The Juice fortsætter med uset styrke. Selskabet lander rekordregnskab for 2015.

Kæmpe vækst i den danske juicekæde Joe & The Juice. Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv

Det er svært at have noget imod et godt glas friskpresset juice. Faktisk er det svært ikke at elske det, i hvert fald hvis man ser på Joe & The Juices regnskab for 2015. Antallet af butikker og omsætningen stiger med raketfart. Det skriver Berlingske Business.

Fra 2014 til 2015 er omsætningen steget fra 303 mio. kr. i 2014 til 404 mio. kr. sidste år. Det er en vækst på hele 33 pct., skriver avisen.

Også kædens antal af butikker har vokseværk som en hormonfyldt teenager. I 2015 steg antallet af butikker med 43, derved råder kæden altså over 115 butikker fordelt over Asien, Europa og USA, og beskæftiger mere end 700 personer.

Selskabet ender med et samlet overskud på tre mio. kr., mod et underskud på 20,9 mio. kr. forrige år. Det sker efter en revurdering af selskabets goodwill, skriver avisen.

Ifølge avisen forventer ejer af Joe & the Juice, Kaspar Basse, at væksten fortsætter i år. Kæden skal erobre Australien og forventes at råde over 155 butikker i slutningen af 2016.

Lufthavnen gør butiksåbninger til videnskab

Ejer forlader Joe & The Juice

Starbucks har kurs mod danske kantiner

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier