
Harboes Bryggeri offentliggjorde torsdag regnskab, der viste en fremgang i salget på 3,4 pct. i løbet af det forskudte regnskabsårs andet kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, mens resultatet før skat endte stort set uændret.
Og den vækst kan meget vel være understøttet af valutamedvind i løbet af kvartalet, vurderer Danske Markets.
"Selv om det ikke angives, vurderer vi, at valutamarkedet har ageret løftestand for både top- og bundlinjen i perioden," skriver Danske Markets i en analyse.
Harboes opjusterede i forbindelse med regnskabet forventningerne til hele året og venter nu et EBITDA-overskud på 130-150 mio. kr. og et overskud før skat på 45-55 mio. kr.
Danske Markets hæver kursmålet til 120 kr. fra tidligere 110 kr., mens fastholder anbefalingen "hold", da finanshuset fortsat ser sikkerhed omkring aktien. Harboes-aktien koster fredag 118,50 kr.
Harboes' salg af egne varemærker og besparelser løfter overskud