FødevareWatch

Sydbank: Carlsberg er nødt til at se på mulighederne i Peroni

Ølmærkerne Peroni og Grolsch er sat til salg af AB-Inbev. Og Peroni kan være en interessant opkøbsmulighed for Carlsberg, vurderer Sydbank.

Foto: SABMiller/PR

Bryggerigiganten AB-Inbev meddeler torsdag, at den vil undersøge mulighederne for at sælge ølmærkerne Peroni og Grolsch for at sikre myndighedernes godkendelse af købet af Sabmiller i andet halvår 2016.

Og netop ølmærket Peroni kan være en interessant opkøbsmulighed for danske Carlsberg, selv om opkøb generelt ikke står højest på dagsorden hos selskabets ledelse i øjeblikket.

Det vurderer senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank over for Ritzau Finans.

"Opkøb af varemærker ligger ikke øverst på Carlsbergs agenda i øjeblikket. De er i gang med nogle meget store, interne omvæltninger i selskabet i øjeblikket, men det er klart, at når der dukker større brands op til salg, hvilket der ikke gør særlig tit, så er de nødt til at kigge på det," siger Morten Imsgard og fortsætter:

"Som jeg ser det, vil Carlsberg være mest interesseret i at få fingrene i Peroni-brandet. Det kunne hjælpe dem i deres engelske forretning, som har nogle meget store udfordringer med, at man ikke har en stærk nok brandportefølje på det engelske marked. Carlsberg-brandet står dårligt i England - bedst illustreret med at Tesco har smidt mange af deres brands på porten," lyder det fra senioranalytikeren.

Han påpeger, at Sabmiller har haft stor succes med Peroni-mærket i England og har formået at skabe et lukrativt produkt, som stormer frem i de engelske supermarkeder og restauranter.

"Med Peroni om bord vil Carlsberg få en bedre mulighed for over tid at skabe en mere attraktiv og dermed lønsom forretning i det engelske marked," vurderer Morten Imsgard.

Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Han påpeger, at det for Carlsberg vil være mest attraktivt alene at se på opkøbsmuligheden for Peroni-mærket og undlade at kigge nærmere på hollandske Grolsch, fordi mærket ikke passer ind i selskabets strategiske forretning. Og så ville en erhvervelse af Peroni som en bonus øge Carlsbergs eksponering i Norditalien.

Men Peroni-mærket har over de seneste år leveret solide resultater i det engelske marked, og det gør også mærket særdeles attraktivt for andre bryggerier, understreger Morten Imsgard.

"C&C-Group er et irsk selskab, som har en rigtig stærk cider-position i England. De kunne måske også være interesserede i at udvide deres brandportefølje i det engelske marked og få fodfæste i ølkategorien, mere end de har i dag," siger Morten Imsgard.

Ligner Carlsberg en køber af Peroni?

AB Inbev sætter kendte ølmærker til salg

Bank: Rigtig pris vil gøre opkøb realistisk for Carlsberg

Finanshus: Carlsberg i spil som køber af to europæiske bryggerier

Mere fra FødevareWatch

Kædedirektør kan ikke afvise flere butikslukninger

Fire Daglibrugsen-butikker må dreje nøglen om som følge underskud. Det sidste dødsstød blev de stigende energiudgifter, og kædedirektør kan ikke afvise, at de med tiden også kan få konsekvenser for andre butikker.

Royal Unibrew indgår i samarbejde med Too Good To Go og Q8

Et samarbejde med madspilds-appen Too Good To Go og tankstationen Q8 skal sikre, at en række af Royal Unibrews drikkevarer ikke går til spilde. I én enkelt dag bliver det således muligt at afhente overskydende drikkevarer på en række tankstationer.

EU-indgreb vil potentielt kun udløse få milliarder til energistøtte

Fredag har EU’s medlemslande blåstemplet at kunne sende beskatningen fra bæredygtig energi tilbage til bl.a. energipressede fødevarevirksomheder. Nye beregninger peger dog på, at potentialet er yderst begrænset. Denne form for ”symbolpolitik” noget af det allerværste, der kan ske for virksomhederne, advarer Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier