Populær økoøl bliver en fast del af Tuborg-familien

Helt ekstraordinært har Carlsberg valgt, efter kun tre måneder på markedet, at gøre økoøllen Tuborg Rå til en del af det faste sortiment. Normalt er prøvetiden på tre år for Carlsbergs nye mærker, skriver dagbladet Børsen.
Selvom man hos Carlsberg havde store forventninger til økoøllen, kommer succesen alligevel bag på dem.
"Vi vidste dels fra Northside og Roskilde festivalen i 2014, hvor vi lavede live forbrugertest, og dels fra markedsundersøgelser, at der var en stigende efterspørgsel efter økologiske, rene og naturlige råvarer, men vi havde aldrig forestillet os en kendskabsgrad på 34 pct. blandt øldrikkere på mellem 25 og 50 år efter kun 3 måneder. Det er ret unikt selv her hos Carlsberg,” siger Pernille Arnt, senior innovation manager i Carlsberg Danmark, til Børsen.
Ifølge Nielsen Dagligvare Indeks har Tuborg Rå på de tre første måneder på markedet solgt for 4,9 mio. kr. og indtaget 27 pct. af markedet for økologisk øl i Danmark.
Relaterede artikler:
Der er altid plads til en til – hvis du kan levere varen
For abonnenter
Økologien udfordrer bryggerierne
For abonnenter