FødevareWatch

Læskedrikgiganter har stor succes med små dåser

Coca-Cola og PepsiCo har fundet opskriften til at tjene penge på det stadig mere sundhedsbevidste amerikanske marked. Det handler om at sælge mindre dåser til en relativt højere pris.

Foto: Mark Lennihan/AP/POLFOTO/arkiv

Store læskedrikproducenter som Coca-Cola og PepsiCo har været presset på omsætningen i de senere år i takt med, at forbrugere i vestlige lande, herunder især i USA, er blevet stadig mere sundhedsbevidste. Men nu ser det ud til, at selskaberne har fundet en opskrift til alligevel at tjene penge i disse markder.

Det skriver CBS Moneywatch.

Både Coca-Cola og PepsiCo, og til dels også den mindre konkurrent Dr. Pepper Snapple, har nemlig stor succes med at sælge sin sodavand i mindre flasker og dåser til en pris, der er højere per centiliter end i de traditionelle størrelser.

Alle de tre læskedrikaktører har ifølge mediet lanceret sodavandsdåser med et indhold på 7,5 ounce eller omkring 22 cl. og flasker med 1,25 liter som pendant til de traditionelle dåser med 12 ounce (33 cl.) og 2-liters flasker. Og de amerikanske forbrugere har i høj grad taget de nye sodavandsstørrelser til sig.

”Forbrugerne har virkelig taget disse mindre størrelser til sig fordi, du bruger ikke blot færre penge, men det er også mindre sodavand,” siger Adam Fleck, der er analytiker hos Morningstar, til CBS Moneywatch.

Coca-Colas salg af de mindre sodavandsstørrelser er steget med 17 pct. i årets første fem måneder, og mens PepsiCo ikke vil ud med de specifikke tal, så siger en talskvinde for selskabet til mediet, at deres vækst på området er på linje med rivalens.

Coca-Cola beskyldes for at betale sig til politisk indflydelse

PepsiCo udvider samarbejde med SodaStream

TV-koks sukkerskat rykker nærmere

Carlsberg hælder mindre i øllene

Rusland stopper øl i flasker på over 1,5 liter

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier