
Starbucks' indiske rival Coffee Day Enterprises skulle mandag i handel for første gang som børsnoteret selskab, og det var en lidet opmuntrende debut.
Aktien lukkede i 270,45 rupier, svarende til 28 kr., på børsen i Mumbai, hvilket var 18 pct. lavere end den oprindelige udbudspris på 328 rupier. Inden børsnoteringen havde selskabet meldt ud, at de ville sælge sine aktier for mellem 316 og 328 indiske rupees.
Selskabet hentede således 11,5 mia. rupier, eller 1,2 mia. kr., hvilket er Indiens største aktiesalg i tre år.
Modtag FødevareWatchs abonnement gratis - hver dag!
Coffee Day Enterprises er et holdingselskab, der blandt andet ejer kaffekæden Cafe Coffee Day. Det er ifølge Bloomberg News mere end tre gange så mange caféer som alle konkurrenterne tilsammen, herunder amerikanske Starbucks, der gjorde sit indtog i Indien i 2012.
Café Coffee Day slog dørene op til sin første butik i 1996 og er nu Indiens største kaffekæde med mere omkring 1650 caféer fordelt på 219 byer spredt ud over det store land. De to store konkurrenter er den amerikanske kaffegigant Starbucks og en anden indisk kæde ved navn Barista.
Indisk kaffekæde gør klar til milliardstor børsnotering